Her står jeg…

(Ny nøgle, nye begyndelser)

stine nøgle 2.jpg

…med den grønne nøgle i hånden, og jeg mærker, at et helt nyt og magisk kapitel er lige ved at åbne sig

Har netop haft mit første møde med Judy, som ejer og driver Solomon Sound Healing, og jeg føler, at vi er helt i sync.

I samme sekund, Jagtvejs travlhed forsvinder bag døren og jeg træder ind i Judys smukke, højloftede lokaler, fyldes jeg af en forunderlig ro. Det har også at gøre med Judys væsen. Hendes venlighed. Hun er åben. Samtalen bevæger sig naturligt fra de praktiske ting til vores respektive arbejdsområder og oplevelser af, hvad det vil sige at arbejde med bevidsthed og energi. Jeg er nysgerrig. Måske kan vi samarbejde en dag om mere end blot lokaleleje?

Vi taler om, at læreren har det med at dukke op, når eleven er parat. Vi taler om kunsten at holde sig åben. Vi taler om rummelighed, evnen til at rumme både det lette OG det svære, det smukke, gode OG det grimme, destruktive. Vi taler om, at vi grundlæggende arbejder med det samme sigte, men at vores metoder er forskellige. At vi som forskellige mennesker har brug for forskellige veje ind til vores indre kraft - eller visdom, om man vil.

Jeg kører hjem igennem Assistens Kirkegård, og fuglene kvidrer. Brisen i min dragt og træernes sitrende lys når helt ind i mit hoved. Det kilder. Foran mig ligger en lang og dejlig sommerferie. Men lige nu føler jeg mig mest utålmodig og meget spændt på alt det, der ligger omme på den anden side.

Workshoppen Fra Inspiration til Manifestation søndag den 8. august føles laaangt væk!

Og endnu længere væk er Forvandlingers første meditationsgruppe, der mødes for allerførste gang søndag den 29. august kl 10-13. (Der er i skrivende stund stadig et par ledige pladser i gruppen - klik her, hvis du er interesseret)

Judy stiller hele stedet til rådighed, når Forvandlinger holder meditationsgrupper og workshops. Foruden det store forværelse er her to lokaler, hvis energi udgør en perfekt klangbund for det meditative arbejde, som vi skal gøre.

Jeg glæder mig så meget til at sidde med Forvandlingers første meditationshold, løftet af energien i de store farverige tæppers smukke mønstre.

Hav en dejlig sommer.

Måske ses vi på den anden side?

Kærlig hilsen,

Stine

PS. Workshoppen Fra Inspiration til Manifestation er for dig, der i ENDNU højere grad ønsker at synliggøre dine indre kvaliteter i dit liv. Det er ikke kun for kunstnere, kreative og projektmagere, men for alle, der ønsker at give deres manifestationskraft et boost - uanset, hvad det er, der gerne vil se dagens lys. Skriv dig op til nyhedsbrevet nedenfor, hvis du vil holdes opdateret. Der kommer mere info om workshoppen senere.

PPS: Hvis der ikke er flere ledige pladser i meditationsgruppen, skriver du dig på venteliste her.

Forrige
Forrige

At finde sin indre rigdom - og berigtige sit liv

Næste
Næste

De 3 typiske faldgruber - sådan styrer du udenom