Min meditationspraksis

begyndte først for alvor i december 2013, da jeg fik muligheden for at blive del af en fast meditationsgruppe under Niels Ole Sletten, en indsigtsfuld og hjertevarm meditationsvejleder, der også driver egen psykoterapeutisk praksis. Indtil da havde jeg ledt med lys og lygte efter en underviser på forskellige meditationskurser og havde snuset til diverse guidede meditationer på nettet - men uden noget af det gav mig det fokus, den praktiske indsigt og træning, som jeg ønskede.

Da jeg begyndte min træning, var jeg fire måneder henne med mit andet barn, som var et ønskebarn, der havde været mange år om at ankomme. Grundet helligdagene i julen havde min kæreste og jeg først sent fundet ud af, at dette vores barn havde en alvorlig kromosomfejl. Vi besluttede med stor sorg og mange blandede følelser, at jeg skulle have en sen abort.

En klog kvinde i mit liv indskærpede mig dengang, at der i hjertets anliggender intet ultimativt rigtigt eller forkert findes. At jeg var nødt til at holde op med at argumentere for eller imod vores beslutning.

Med tiden og igennem min meditative praksis har jeg sidenhen erfaret dybden af det udsagn. Vi gjorde, som vi gjorde. Argumenterne må falde. Skam, lettelse, sorg må eksistere side om side i accept af tingene, sådan som de er. I accept af den smerte, der var forbundet med det valg, vi traf. I accept af valget i sig selv. I accept af, at skæbnen ville give os et barn med en alvorlig kromosomfejl, og at vi valgte ikke at tage imod.

Meditationsgruppen gav mig på det tidspunkt en slags eksistentiel, følelsesmæssig og spirituel forankring, som jeg ikke kendte til i mit liv før da, men som jeg havde savnet fra jeg var ganske ung. Faktisk erindrer jeg at have formuleret mit ønske som helt ung, og endelig blev det nu opfyldt - i skikkelse af min meditationsvejleder trådte en mentor ind i mit liv. At møde et så gavmildt og kærligt tjenende væsen på sin vej er en unik og dyrebar gave.

Det er mit ydmyge håb, at jeg igennem mine egne kurser, udviklingsforløb og retreats kan give en flig videre af den indsigt og kærlige accept, som jeg selv er blevet mødt med.

Noget, du har lyst til at spørge mig om?

Hvor heldige er vi lige - at være født som mennesker?

Sagt med et smil mener jeg det faktisk alvorligt. Vi mennesker er helt utroligt heldige at være forsynet med en tankevirksomhed, fordi det giver os så mange muligheder for at bevæge os i livet. Og samtidig stiller det os på noget af en opgave.

Vores tankevirksomhed er en vanskelig gave, for den vil konstant definere, sætte i system. Vi mennesker vil analysere, rubricere, kategorisere og forstå (hvad er forståelse?). Derved gør vi verden håndterbar, ja, men også meget mindre, end den er. Og når noget sker, som sprænger rammerne for vores tankesystemer, ramler hele vores selv- og verdensopfattelse.

Jeg er Stine. I 40’erne. Mor til to. Københavner. Meditationsvejleder, Healer, Moderne Mystiker.

Efter en strålende kandidateksamen i Kultur- og Sprogmødestudier arbejdede jeg i nogle år i kunst- og kulturbranchen. Men det stod hurtigt klart for mig, at jeg hellere ville være udøvende kunstner end hjælpe andre med det praktiske omkring deres kunstprojekter. Jeg havde forlængst droppet kunstskolen, privatundervisningen og min atelierplads i Nansensgade. Og dér stod jeg så som 32-årig med en fin uddannelse og vejen præpareret til et akademisk arbejdsliv, mens ALT i mit indre pegede væk fra netop dét.

Jeg var i begyndelsen af trediverne, før jeg indså mit vildspor. Ældgammel - sådan følte jeg mig - indså jeg, at jeg hele tiden havde undertrykt mit virkelige væsen og at der ikke kunne blive tale om at gå på kompromis. Jeg ville hellere dø end opgive min drøm. At skrive. At skabe.

Nu begyndte det kæmpemæssige arbejde at se mig selv i øjnene - og med det frygten for, hvad jeg fik øje på. Frygten for, hvad andre ville sige og mene, når de fik øje på mig! Jeg tog livtag med min angst - og lærte så meget af det.

At blive den, man er

En lang skriveproces og mange kampe med skriveblokeringer og præstationsangst førte mig ind i studier af flowtilstanden og selve skrivningen som en form for meditativ praksis.

Min krise var begyndelsen på en personlig transformationsproces så magisk og gennemgribende, at jeg ikke havde forestillet mig, det var muligt.

Fra frygt til frihed

Jeg bruger i dag mine personlige oplevelser med lammende frygt og angst, der tvang mig i knæ gang på gang, når jeg forsøgte at bryde ud af skallen - udtrykke mig, synliggøre mig, udvikle mig som skrivende, i levende billeder og billedkunstnerisk.

På baggrund af mine erfaringer med flowskrivning og meditationstræning har jeg udviklet et unikt koncept, som hjælper andre med at frigøre sig til et liv fyldt med muligheder og kraft - og jeg har udviklet et særligt forløb til kreative og kunstnere, som ønsker meget mere flow i deres proces, større arbejdsglæde og produktivitet.

Uanset hvem jeg arbejder med, er udgangspunktet altid, at vi som mennesker allerede rummer de kvaliteter, vi drømmer om at blive i stand til at udtrykke. Vi rummer altid allerede de kvaliteter, vi får øje på med beundring hos andre. Jeg kender gamle teknikker, der åbner vores bevidsthed for de medfødte kvaliteter, metoder til heling af gamle sår, der gør, at vi lukker af, når vi i stedet skulle åbne, og som gør, at vi undviger, hver gang vi er lige ved at være i mål.

Og du?

Uden at kende dig ved jeg, at også du rummer et strålende potentiale, at der i dit liv er uanede muligheder for glæde, kærlighed, visdom og ekspansion.

At også DU har muligheden for at udfolde alt, hvad der er dig. Hvis du da ikke allerede gør det.