Sådan gik Mikkel fra frustration og forvirring til forløsning og frihed

Oplever du flow i dit liv og fri udfoldelse af alt det unikke potentiale, som er dig?

Måske føler du helt konkret, at nogle af dine indre positive kvaliteter potentielt kunne udfolde sig, men ikke kommer fuldt til udtryk - og derfor heller ikke kommer dig selv eller andre til gavn i den udstrækning, du (og de) kunne ønske.  

Kender du fornemmelsen? Hvis ja, så læs endelig videre, for så er denne mail skrevet til dig.

De fleste kan nok nikke genkendende til fornemmelsen af manglende flow i hverdagen, når de samme problemer dukker op igen og igen på bestemte områder såsom i kærlighedslivet, arbejdslivet, åndslivet, familielivet, i venskaber (find selv på flere).

Blokeringer i din meditationstræning og i dit liv generelt spejler som regel hinanden. Det vil sige, at de blokeringer, der er årsag til, at du på visse områder af dit liv løber ind i de samme udfordringer igen og igen, også viser sig som udfordringer i din meditationstræning.

Den gode nyhed er, at du i meditationstræningen arbejder direkte med at løsne knuderne og opnå den frihed til at udfolde dine positive kvaliteter, som du drømmer om! For ligesom indre blokeringer spejles i det ydre, kommer indre forløsninger til syne i det ydre i form af nyt flow på de livsområder, hvor blokeringerne viste sig tidligere.

Effekterne taler deres eget tydelige sprog på det indre plan, når du sidder og mediterer. Her kan du mærke forandringerne helt klart i din krop, igennem dine følelser og i din bevidsthed. Med tiden vil de indre forandringer afspejle sig i det ydre.

Forestil dig, at der var flow i dit liv de steder, hvor du gang på gang oplever, at energien løber ud eller forhindres i at flyde. Hvordan ville de livsområder så se ud?

I kommunikationen mellem dig og dine børn? I udvekslingen af tanker mellem dig og din partner? I din relation til dine venner og veninder? I din udveksling med arbejdskolleger og over- eller underordnede? I dit arbejdsliv?

Når noget falder på plads indeni, giver det af og til genlyd i det ydre i form af store forandringer. Hvordan gør man?

At sige det højt

I et 1-1 udviklings-forløb (læs om mine metoder her) med en ung mand ved navn Mikkel havde jeg til opgave at forberede Mikkel til optagelse på Politiskolen. Mikkel havde nemlig fået afslag på sin første ansøgning, og han vidste ikke, hvordan han skulle komme videre. Kort tid inde i vores samarbejde viste det sig dog hurtigt, at politiet slet ikke var det rigtige for ham.  

Mikkel havde et ønske om at arbejde med mennesker og deres udviklingsproces, og det blev gradvist tydeligt for ham, hvor meget dette ønske fyldte i hans fremtidsdrømme og i følelsen af, hvordan det var meningsfuldt for ham at leve.

Det stod også efterhånden klart for ham, at han aldrig kunne få det behov tilfredsstillet igennem et arbejde som politibetjent (eller fængselsbetjent, hvilket han også havde overvejet). Udover sin interesse i at arbejde med udviklingen af mennesker, brændte Mikkel for sport og særligt Crossfit, og han havde allerede vundet flere konkurrencer.

Han så, at han kunne fusionere sine to absolutte lidenskaber og talenter og dermed skabe sit drømmejob. I dag er Mikkel Crossfit-atlet, Jiu Jitsu-atlet, PN Ernæringscoach, Crossfit L2-træner, personlig træner og medstifter af startup-virksomheden DXB Swimming 101.

Han har for længst lært at ”sige det højt”.

Mikkel Junkuhn crossfit.jpg

”Da jeg begyndte mit forløb med Stine troede jeg, at jeg skulle være politimand og ville søge ind på Politiskolen. Efter kort tid stod det bare klart for mig, at min livsvej er som personlig træner og coach. Nu er jeg i Dubai, hvor jeg har boet i fem år, og det går godt. Jobvis er jeg personlig træner og manager i nogle store gyms hernede og sideløbende er jeg også Co-founder i et spændende start up. Jeg kan varmt anbefale et forløb med Stine til dig, der søger afklaring eller står ved en skillevej i livet." Mikkel Junkuhn

At gå til kilden

Meditation er at gå til kilden. Ikke alene kilden til dine udfordringer, men også kilden til de store forløsninger af alt det fantastiske potentiale, du går rundt med indeni, og som kunne sprede glæde og godhed i dit og andres liv.

Hvis du ønsker at lære mere om, hvordan du kommer videre i din meditationspraksis (og dermed skabe bedre flow i dit liv) vil jeg anbefale dig at se min live video-vejledning

3 typiske faldgruber, som (også erfarne) meditationsudøvere begår, der forhindrer dem i at få den meditationspraksis de drømmer om – og hvordan du undgår at falde i fælden!

Lyt og se med, når jeg sender live på Facebook

lørdag den 26. juni kl 11!

Her kan du lære, hvordan du spotter og går udenom de mest almindelige fælder, som fører dig på vildspor i din meditationspraksis – og som måske forhindrer dig i at leve det liv, du drømmer om.  

For husk: Meditationstræning sigter aldrig mod at gøre os til dygtige meditationsudøvere, men om at gøre os i stand til at udfolde vores positive kvaliteter uden for meditationslokalet til gavn og glæde for os selv og alle andre levende væsner.

De kærligste hilsner,

Stine

PS

Deltagerne i min Facebook Live på lørdag den 26. juni kl. 11 får en KÆMPE surprise BONUS. Bonussen kan KUN benyttes af live-deltagerne. Hint: Retreat

PPPS

Glemte at skrive, at Mikkel også surfer…

mikkel junkuhn surfing.jpg

(Og nej, han har ikke fortrudt, at han ikke blev betjent.)

 
Forrige
Forrige

Dyb transformation

Næste
Næste

Er du (også) en meditationstaber?