Forvandlinger

Skygge-arbejde

- hvordan leve livet fuldt ud med halvdelen af sig selv parkeret i skyggen?

Jeg hjælper mennesker med at udfolde ressourcer, som de helt eller delvist har mistet adgangen til. Så hvis du ønsker at transformere dit liv, er du kommet til det rette sted.

Forestil dig, at du er født som et slot med fuld adgang til alle dets værelser og rum fra kælder til kvist. I løbet af dit liv mister du adgang til rummene ét for ét. Måske glemmer du nøglen til rummet for grænsesætning. Nøglen til balsalen, hvor alle de prangende kostumer og sceneshows findes kommer du til at give væk til din søster eller ven. Og døren ind til din vrede, blidhed eller spontanitet begynder at binde, indtil du ikke længere tror, den kan åbnes.

Jeg ser skyggearbejde lidt som en skattejagt, hvor vi sammen finder dine skjulte, glemte eller indespærrede ressourcer. Hver genfunden skat medfører indre forvandling. Derigennem medfører skyggearbejde også forvandling på det ydre plan. For i takt med, at du sætter dig selv fri, erobrer du mere plads at færdes og udfolde dig på i livet og i dine relationer.

Det at genvinde adgangen til f.eks. vildskab, kreativitet, vrede, spontanitet eller blidhed åbner for en indre rigdom af nuancer, som giver livet en vidunderlig fylde og de menneskelige relationer en smuk og værdifuld dybde.

Skyggearbejde kan skabe mirakler for dig, der

  • er kunstner eller kreativ og er gået i stå eller oplever blokeringer i arbejdsprocessen

  • føler dig hæmmet eller låst i forhold til at mærke og udtrykke bestemte følelser.

  • oplever, at det er vanskeligt at sætte grænser eller udtrykke klart, hvad du vil og ikke vil

  • har vanskeligt ved eller slet ikke magter at tale i forsamlinger (og oplever det som et problem!)

  • befinder dig i en overgangsfase i livet, som kræver egenskaber, der føles fremmede eller skræmmende (f.eks. skilsmisse, graviditet, fødsel/barsel, overgangsalder, karriereskift)

Det spiller ingen rolle, om vi arbejder med blokeringer i det professionelle liv eller følelsesmæssige blokeringer i privatlivet.

Mine klienter er kunstnere, kreative, iværksættere, læger, reklamefolk, ingeniører, lærere – you name it.

Enhver, som interesserer sig for at forvandle begrænsende adfærds-, følelses- og tankemønstre og finde ind til ressourcerne bag ved, er velkommen. Skyggearbejde virker, uanset hvem du er og hvad du kommer med.

Jeg har en mangeårig meditationspraksis bag mig og trækker på mange timers erfaring fra skrivebaserede udviklingsprocesser med klienter i individuelle forløb og i grupper.

Kreativ/intuitiv skrivning og meditationsteknikker inspirerer mig desuden til at skabe anderledes og meget dybdegående udviklingsforløb. Derved adskiller jeg mig fra andre Shadow Facilitators og samtaleterapeuter i øvrigt.

Jeg holder til i dejlige lokaler over Nørrebro Bycenter, men vi kan også sagtens ses online.

Feedback

TO SÆRLIGE FORLØB

1:1 forløb - fra frygt til frihed

Større kraft, klarhed, skaberglæde og produktivitet i din kreative praksis

Særligt tilrettelagt for kunstnere og kreative

Luk øjnene og forestil dig alt det, du ville gøre, hvis du ingen frygt havde. Føles det fantastisk? Så er du kommet til det rette sted.

Dette forløb bygger på den indsigt, at ethvert menneske allerede har alt det, der skal til for at skabe og udfolde dets visioner. Det samme gælder for dig. Med din drøm følger kraften og evnerne til at realisere den.

Men hvad stiller du op, når kreative blokeringer dumper ned midt i processen og saboterer din selvtillid, nattesøvn, handlekraft og i sidste ende dit projekt?    

Igennem mange års meditationstræning og undervisning i flowskrivning har jeg udviklet en unik metode, der træner din tillid til dine indre ressourcer og din indre visdoms stemme. Du lærer konkrete teknikker til at blive stående i skaberprocessen, når frygt og tvivl rejser sig, hvor du normalt ville gå i stå eller lave overspringshandlinger.

1:1 forløbet for kunstnere og kreative hjælper dig med at genfinde og frigøre din medfødte evne til at dvæle i og udfolde din naturlige skaberkraft.

Forvent fantastisk fordybelse i de projekter, som betyder noget for dig. Forvent et knivskarpt fokus og oplev maksimal skaberglæde og produktivitet. Forvent at overskride barriererne mellem dig og din vision.

Bag enhver frygt ligger den ultimative frihed

1:1 forløb - fra smerte til livskraft

Find vej tilbage til dyb ro, spontan glæde og kærlighed til dig selv og dit liv

Særligt tilrettelagt forløb for dig, der er i sorg, er stressramt eller kæmper med nedtrykthed

Forløbet hjælper dig til at genfinde din naturlige kraft og livsglæde og lindrer indre smerte.

Vi arbejder med praktisk og dybdegående træning i selvaccept, hengivelse til nuet og til livets naturlige strøm af begivenheder, følelser, sanseoplevelser og tanker. Både de gode og dem, der føles næsten umulige at bære.

Meditationsteknikkerne giver dig praktisk indsigt i, hvordan du i din hverdag kan møde livets udfordringer, modgang, sorg og smerte som en mulighed for indsigt, kreativ vækst, livskraft og balance.

Igennem 1:1 meditationstræning, hjemmeøvelser og personligt tilrettelagte skriveøvelser finder du medfølelse med dig selv og andre. Vi vil arbejde med accept af smerten som en forudsætning for din naturlige strøm af glæde og energi.

I dette forløb vil healing-aspektet spille en vigtig rolle, dels i form af healing-behandlinger og i form af særligt tilrettelagte meditationsøvelser med helende, balancerende og lindrende effekt.

Du er velkommen uanset din baggrund og meditationserfaring.

“Being unaware of our true nature is the root cause of suffering (…) - being disconnected from our fundamental goodness, from the infinite possibilities and positive qualities that arise from the source within.”

Tenzin Wangyal Rinpoche, Spontaneous Creativity